Anbefalinger for god ejerledelse

Her har du 12 anbefalinger for god ejerledelse. De er skabt i samarbejde mellem forskere, rådgivere og ejerledere. Brug dem aktivt – de kan styrke dig i ledelsen af din virksomhed.
Læs dem herunder, og download dem her.

1. 

Driv virksomheden, så den skaber værdi for ejer(ne)

Afklar dine interesser som ejer af virksomheden, og hvilken
​​​​​​​indflydelse du gerne vil have på virksomhedens drift og værdiskabelse. Hvis I er flere ejere, er det vigtigt indbyrdes at afklare ønsker og interesser. Lav en ejeraftale, og hold den opdateret. Tjek årligt, om driften af virksomheden lever op til den ønskede værdiskabelse.

2. 

Planlæg virksomhedens fremtid

Overvej løbende din virksomheds fremtid. Skal virksomheden
​​​​​​​videreføres i familien? Skal den på sigt have andre eller flere ejere? Hvad er din tidshorisont som ejer? Drøft dine planer og ønsker med familie og andre. Skriv planerne ned, og genbesøg dem en gang om året.

3. 

Skab den bedst mulige ledelse

Sørg for, at ledelsesstrukturen (fx direktion, advisory board/bestyrelse) er på plads, og besæt pladserne i overensstemmelse med virksomhedens kurs. Hav modet til at inddrage andre i beslutninger, og aftal roller, ansvar og mødestruktur. Lav en plan for ledelsen, hvis ulykken sker.

4. 

Sæt mål for virksomhedens udvikling

Inviter virksomhedens nøglepersoner med en gang om året, og
​​​​​​​løft jer op i helikopterperspektiv: Drøft virksomhedens strategi, sæt mål, lav en realistisk plan for at nå målene, og beslut, hvordan I følger op. Uddeleger de opgaver, du ikke selv har mulighed for at løfte.

5. 

Tænk over virksomhedens vigtigste interessenter

Skab dig et overblik over virksomhedens kunder,
​​​​​​​leverandører, samarbejdspartnere og kreditorer, og skab balance mellem loyalitet til og afhængighed af interessenterne. Kommuniker relevant information om virksomhedens udvikling til interessenterne.

6. 

Hav øje for, hvad der kan true virksomheden

Vurder mindst en gang om året, hvad der kan ændre den måde,
​​​​​​​I driver virksomheden på (fx manglende digitalisering, regnskabs- eller konkurrencemæssige risici.) Lav en prioritering, og tag hånd om de væsentligste og mest sandsynlige risici først.

7. 

Gør løbende status

Udvælg kritiske data og nøgletal, og følg op på dem hver måned.
​​​​​​​Sørg for, at virksomhedens ledelse har adgang til opdaterede nøgletal og relevant information, så I kan reagere rettidigt.

8. 

Tænk over at sikre balance mellem årets indtægter og udgifter

Lav ved starten af regnskabsåret et budget og en oversigt
​​​​​​​over den finansielle likviditet, som du følger op på løbende. Korriger begge, hvis forholdene ændrer sig. Kalkuler også risici, eventuelle investeringer og finansieringsbehov.

9. 

Sørg for et forsvarligt kapitalberedskab

Når det går godt, er det vigtigt, at du sparer penge op i
​​​​​​​virksomheden til at klare perioder, hvor det går mindre godt. Sørg for, at kapitalberedskabet dækker virksomhedens fremtidige behov.

10. 

Hav styr på alle kontakter og aftaler

Sørg for, at de vigtigste aftaler findes på skrift og er underskrevet.
​​​​​​​Og sørg for, at alle væsentlige kontakter (fx kundekartotek) er opdaterede og tilgængelige.

11. 

Sæt det bedst mulige hold af dygtige og motiverede medarbejdere

Skab et miljø, der tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere. Og kig altid efter potentiale i medarbejderne. Det er vigtigt, at du omgiver dig med dygtige folk – især på områder, du ikke selv mestrer. Hold løbende medarbejderne opdateret om virksomhedens udvikling.

12. 

Spørg dit netværk til råds

Brug dit netværk til at inspirere og udvikle dig selv og din virksomhed. Det kan fx være andre ejerledere, din bank, revisor, advokat, bestyrelse, ekstern rådgiver eller dine medarbejdere.

Vil du have anbefalingerne med dig? 

Download dem her


Anbefalingerne er udviklet i samarbejde mellem Center for Ejerledede Virksomheder på CBS og BB3 Den Balancerede Bestyrelse.
Formålet med anbefalingerne er at styrke ledelsen i danske ejerledede virksomheder. Vi håber, du tager dem til dig og anvender dem aktivt.
Brug dem fx til:
Inspiration i virksomhedsledelsen
Bedre udnyttelse af virksomhedens bestyrelse og direktion
At styrke relationerne til interne og eksterne interessenter. 

Har du prøvet vores værktøjer?

De er oplagte at bruge sammen med anbefalingerne
og du kan anvende dem til at styrke ledelsen i din virksomhed.

EJERSTRATEGIKORTET

Benyt Ejerstrategikortet til at få indsigt i, hvilke strategiske overvejelser du kan gøre dig for at vælge den langsigtede ejer- og ledelsesstruktur, der passer netop din virksomhed.

STRATEGITRAPPEN

Kom godt i gang og sikkert i mål med det strategiske arbejde.
Prøv Strategitrappen med det samme, og få indsigt og overblik, uanset hvor du er i processen.

INVESTERINGSVÆRKTØJET

Prøv Investeringsværktøjet, og få en anbefaling til, hvad du især skal være opmærksom på, når du investerer. Værktøjet bygger på 3.200 ejerlederes investeringserfaringer.

Workshops med Center for Ejerledede Virksomheder

Center for Ejerledede Virksomheder forsker i ejerledelse og danske ejerledede virksomheder. Vi vil rigtig gerne dele vores viden og anvendelsesorienterede værktøjer med ejerledere og deres rådgivere. Faktisk er det vores fornemmeste pligt. Derfor tilbyder vi at komme ud til jer og afholde workshops, der tager afsæt i den viden og de redskaber, vores forskning har kastet af sig. Læs mere her, og skriv her, hvis vi skal komme ud til din virksomhed. 


Billede med link til workshops fra Center for Ejerledede Virksomheder

Ejerlederen 

er et samarbejde mellem Center for Ejerledede
Virksomheder
 på CBS og Industriens Fond.
Industriens Fond er en privat uafhængig fond,
som arbejder på at styrke dansk erhvervslivs
konkurrenceevne.


Ejerlederen

Alt indhold © Center for Ejerledede Virksomheder 2022. Alt data er ophavsrettighedsbeskyttet og må ikke anvendes uden aftale med forskerne bag projektet.

Hvis du har spørgsmål til siden eller
projektet eller er interesseret i at anvende
data på siden, er du velkommen til at
kontakte leder af Ejerlederen 
Ellen Mølgaard Korsager.

Nyhedsbrev

Må vi være i din indbakke?

Skriv dig op til at modtage Danmarks mest relevante nyhedsbrev om ejerledelse.


Samarbejde

Ejerlederen er et samarbejde mellem

Center for Ejerledede Virksomheder på CBS
og
Industriens Fond